Rekreativ-hygge-top

Rekreativ hygge

Som gæst på Hotel Køge Søbad er man midt i naturen.

Det smukke landskab indbyder til spadsereture langs vandet, en tur langs Bronzestien med fem gravhøje fra bronzealderen, eller fx en jagt efter poster for hele familien, på den kombinerede ’Find-vej-rute’ og ’Hjertesti’ i Tangmoseskoven.

Hotellets nærområde tilbyder også rig mulighed for hyggelige cykelture, på ruter fra alt mellem 6 km og 45 km. Lidt for enhver smag og temperament.

Med vandet lige uden for døren er der alle muligheder for at nyde Øresunds blå bølger, hvad enten man er til vandsport eller en tur til stranden.